Det har været en uge, hvor vi har haft mange bolde i luften. Vejret siger højsommer og vi kan i den grad også mærke at sommerferien nærmer sig, og mange projekter skal rundes af.

Den ihærdige foto-gruppe, som fotograferede i døgndrift, da vi var på studietur. Er i gang med at udvælge de 20 billeder ud af over 6000 billeder, der er kommet med hjem fra turen. De 20 billeder skal udstilles i Forhuset fra den 15. Juno.

Et andet hold er begyndt at samle reaktioner på studieturen og lave det til en film. Andre lavede foto-fortælling inspireret af weekendens Lavukstock-festival. Vi havde også et hold med til Lavukstock. De filmede og interviewe de kendte. Og nu er de ved at sætte de smukke optagelser sammen til en flot film.

Weekenden bød også på det store sportsstævne, Special Olympics, her var vi også på pletten - og de mange optagelser er nu i gang med at blive klippet sammen.

Den store produktion fra studieturen, filmen om gullasch-baronen Harald Plum,  har også været i redigeringsmaskinen. Den er lige blevet færdig, så nu er vi klar med en verdenspræmiere. Ugens film i denne uge er smuk historisk og paranormal rejse. Genren er så ny, den ikke engang har fået et navn endnu.

Ta’ godt imod den <3

Og så er det jo i dag, vi siger farvel og på gensyn til vores ynglings-praktikant, Sebastian. Han skal tilbage på skolebænken, men vi håber, vi ser ham snart igen. Han er i hvert fald officelt inviteret til vores translokationsfest.

Hav verdens bedste sommer-weekend!