Hej Allesammen

 

Pinse… Hvad er det egentlig, udover en forhindring i forhold til at blive endnu bedre til medier!? På trods af denne korte uge, er det alligevel sindsygt, hvad det er vi har nået. 

Tirsdag planlagde vi onsdagens besøg på den blå planet. Eleverne blev delt ind i 4 grupper, med hver deres havdyr som fokus. Elektrisk ål, havskildpadde, odder og hammehaj var de dyr som skulle under luppen. Der skulle researches, tages billeder, laves plancher og fremlægges for de andre. Det var super sjovt, og alle gav den alt hvad de havde! BTW, så er den blå planet bomben!

 

Fredag slutter med et brag, da vi skal til fest på Svanevej, hvor strikkeudstillingen Strit åbner Nordvestfestivalen med noget af et kalads. På lørdag er vi selvfølgelig på plads til Tour de Amager, hvor vores venner i KIFU og Vækstpunktet giver den over pedalerne.

 

Vi ses i næste uge, hvor der heldigvis ikke er nogle helligdage:)

Knus fra os