Så er januar i fuld gang. Ja, faktisk er vi nået helt frem til fredag den 13. Indtil videre er det dog en stille og rolig dag på Juno. Men ugen har været fyldt med fede projekter og udfordringer for alle hold.

Den lilla hørmeklub har været ude og få frisk luft under vingerne. De er blevet blæst igennem på foto-safari på Amager, men der har også været tid til indendørs arbejde, for det var et stivfrossent hold der kom hjem fra arbejde i marken. Heldigvis er der ikke de frosne hænder en god kop kaffe ikke kan klare.

De røde flunker er gået igang med endnu en produktion. Den handler om unge og selvstændighed. Første interview er allerede i kassen.
Der har også været plads til en foto-safari, som måske i virkeligheden blev til en snevejrs-safari indenfor bilens fire vægge.

De grønne slagtere har fået Dijana tilbage fra ferie. heldigt for hende, for i denne uge er har der være masser af fedt arbejde med slow-motion og selvstændig redigering. De grønne og de blå har også arbejdet sammen om dækbilleder.

De blå laguner har arbejdet på at komme i mål med to film. Der skulle laves dækbilleder med gartnerholdet og på Sundbyvæksthus. Derfor har de også lært om forskellige former for billeder. Torsdag var Maybrith fra Akademiet på besøg for at blive interviewet til en film om netop Akademiet.

I denne uge har vi også været så heldige at have Mikkel fra STU i praktik. Det har været super hyggeligt!

God røv og god weekend til alle jer fra alle os på Juno <3