Det har det grønne hold sat alle sejl ind for at finde svaret på. De har researchet og idéudviklet og filmet og filmet og filmet og endda også redigeret. Det hele handler om, at københavns kommune i år har skåret ledsagermidler væk. Det betyder blandt andet at man ikke længere kan komme på ferie med bostedet.  Så i bedste Juno-ånd har det grønne hold sat sig for at finde ud af, hvad disse midler egentlig bliver brugt på, og hvad det betyder, når de forsvinder.

 

Den blå redaktion har kigge lidt frem mod vinterferien og derfor er ugens avis en guide til, hvordan du kan holde vinterferie næsten gratis. Der er også en koncertanmeldelse fra ugens store koncertbegivenhed - Lukas Graham i Royal Arena. 

 

Det røde hold har taget godt imod vores nye praktikant, Vanita. Hun er rigtig sød og så er hun vild med kongehuset. Det ved vi, fordi hun er ved at lave en profilfilm, hvor med masser af royalt indhold. Mathias er også at lave sin profilfilm - den handler vist om noget helt andet. vi må vente og se. 

 

Det gule hold har været vidt omkring. De har kigget ud over hele København fra toppen af Christiansborg. De har sat computere op og redigeret nogle flotte billeder. Dem kan man se i ugen billedegalleri. 

 

Næste uge er der natning - altså hyggedag/aften her på Juno. Så det kommer hele næste uge til at handle om. 

 

Ugens film er fra Miljømessen som foregik i sidste uge. 

 

Nu er der bare tilbage at ønske alle en rigtig god weekend. 

 

Kærlig hilsen Juno