Ugen på Juno har budt på lidt af hvert. Det startede med et par enkelte justeringer i forhold til den nye gruppesammensætning men kan Junoskibet endelig forlade havnen og sejle mod endnu ukendte destinationer. 

Jespers gruppe startede mandagen ud i selskab med Hugins gruppe, hvor der blev brainstormet, storyboardet og manuskripteret på livet løs. Det er der kommet en dejlig lille motiverende fitnessfilm ud af, som kan nydes i denne udgave af Medieskolen Junos opdatering! Resten af ugen er gået med optagelser af føromtalte film, samt redigering.

Peters gruppe brugte starten af ugen på at planlægge overnatning her på Juno. Det bliver rigtig spændende og super Uhyggeligt... Derudover har de arbjedet på en plakat som skal hænge på deres dør. I dag var de så heldige at være en tur på Zoologisk Museum, hvor de mødte en 120 millioner år gammel diplodocus!!!???

Arvids gruppe var også en tur på museum, dog var det Nationalmuseet, hvor der er mange gamle ting, som de har taget billeder af. Det blev også til en tur på Sharwarmabar, hvor de fik godt med chili.

Hugins gruppe startede som sagt ud sammen med Jespers gruppe. Derefter har de haft rygende travlt med møder på bosteder, hvor de snart skal ud og lave en masse film om deres forskellige botilbud. Derfor arbejder de intenst på manuskript til netop dette. Ikke nok med det, så er de også i fuld gang med at lave plakater, flyers m.m. til Etisk Dialogforum.

Juno holder lukket fredag pga. pædagogisk dag

GOD RØV & GOD WEEKEND!!!

KH Medieskolen Juuuuuuuuuunooooooooo!