Hvis Juno nogensinde har oplevet en hektisk og oprørende uge er det vist denne.
Uge 3, 16. januar 2017. Dagen hvor Medieskolen Juno fik at vide de skulle spare en underviser, så der kun var 3 tilbage. Alle på handicapområdet skal spare, det ved vi godt, vi ville bare gerne have ventet lidt længere.
Resultatet af denne afgørelse blev, at Arvid starter oppe i køkken/service på Væveriet på Svanevej, der mangler der nemlig en, mandag d. 13. februar 2017.
Han er nemlig også god til at lave mad. Og køkken/service er heldigvis glad for at han kommer derop.
Han syntes selv det er rigtig rart at blive i huset, hvor han kender rigtig mange fra sin lange 25 års tro tjeneste i Københavns Kommune.

Og det er forresten ikke den første hektiske og oprørende uge eleverne på Juno har oplevet, nævner bare lige hurtigt et par stykker:
 “ Nu skal vi til Island, JAAAAAH, nu skal vi ikke til Island, WHAAAAT, nu skal vi til Island alligevel, JAAAAH. Hugin holder op, WHAAAAT, og Peter tager på orlov, WHAAAAAT.
Og det bliver nok heller ikke de sidste hektiske uger Juno kommer til at opleve.

De lilla lurendrejere står for ugens film, den giver måske/måske ikke et lille sug i maven, men bare rolig det er jo kun film, husk det, ikk’.

De blå bolde har koncentreret sig om Danmarks deltagelse i VM håndbold, se deres film på facebook, og har også arbejdet videre på Captumfilmen som jo bare bliver supergod.

De røde grøde er i gang med at producere en film “ Ung og selvstændig “ , så de har haft meget travlt med interview, optagelser, kigge optagelser igennem og redigere dem. Det tager jo tid at lave ordentlige film.

De grønne kål har arbejdet med “ Travlt i byen “ redigeret deres egne små kortfilm og været med til at filme Miljøbilen til Captumfilmen.

En ting er helt sikkert, livet går videre og Juno går med. Som vi synger i Junosangen: “ Juno er bedst, os kan ingen tæsk, vi er de seje”

We love you, ha’ en forrygende weekend. Kram herfra.