Nye tider på Juno.

Efter 14 dage med øvelser og kompetencesnakke, er vi på plads i vores nye måde at gøre tingene på.

Så denne uge er gået med at indarbejde de nye grupper, lære hinanden at kende i de nye grupper og planlægge den nærmeste fremtid. Grupperne skal være sammen i det næste halve år, indtil sommerferien, så vi har tid til at øve os på de ting der halter. Der er 4 grupper, 2 af grupperne har nogle faste opgaver, Juno Digital Sport og Produktion, de 2 andre grupper har lidt frie hænder. Men bare rolig, der vil hver fredag stadig være en ny video og nye billeder her på siden. Før jul havde hver gruppe et navn: Video, Lyd, Foto og Touch. Vi har i skrivende stund ikke fundet nye navne, så dem må I ha' tilgode.

Ugens film og foto er et hurtigt indblik i elevernes oplevelser med de sidste 3 uger, så sæt Jer godt til rette, skænk en kop kaffe, og tag del i hvad der er foregået.

Ha' en rigtig god weekend og lad tøvejret komme til Jer.

Juno loves you, remember that.