Hej folkens!

Endnu en nytårshilsen her fra Juno men denne gang med selveste Socialborgmester Jesper Christensen. Han var på besøg for at se Medieskolen, samt resten af Svanevejs tilbud, så vi udnyttede lejligheden til at "skyde" en smuk Nytårstale. 

Udover at lave ugens video med Socialborgmesteren, har Jespers gruppe i denne uge arbejdet videre på at opbygge lydstudiet, som så småt begynder at tage form. Der er bl.a. andet kommet nyt legetøj i form af et super lækkert keyboard, samt nogle vellydende højtalere. Hugins gruppe har arbejdet hårdt på at tage billeder og redigeret dem efterfølgende. De var bl.a. på en regn- og snefuld fotosafari i Botanisk Have, som man kan se på billederne herunder. Lindas gruppe har eksperimenteret med Go Pro kamera, hvilket virker til at være temmelig underholdende. De har også lavet profilfilm og taget billeder af borgmesterens besøg. Peters App-gruppe har været på besøg hos EUman/Playmondo, for at planlægge næste uges velfærdsteknolgiske konference, hvor de bl.a. skal præsentere deres nyudviklede App til Vinklen. 

Ha en fantastisk weekend og så er det bare om at komme dauda, dauda, dauda!!!!

De kærligste hilsner Medieskolen Juno