I denne uge er der regnbuer over hele København, for Priden er i fuld gang - så det er bare med at komme ud og fejre en verden fuld af forskelligheder. 

Her på Juno har vi i hvert fald lavet alt muligt forskelligt. 

 

De grønne agurker har for alvor kastet sig ud i en helt ny verden. De har prøvet vores nye VR udstyr af - og det har både ført dem til havets bund og til det vilde vesten. Det er helt vildt sjovt. 

De har også arbejdet med deres profilfilm og temafilm og endda også lavet en reklamefilm til Vækstpunktet. 

 

De gule bananas har været på dejlig fototur og fået nogle smukke billeder i kassen. De har også haft tid til at kigge på deres profilfilm og temafilm. For det ikke skal være nok, så smuttede de også lige i haven og fik det ryddet for alle de æbler, der var faldet ned. 

 

De blå-røde hindbær har arbejdet sammen igen i denne uge. De har arbejdet på en film, der skal forklare, hvad kommunens kvalitetsstandarder går ud på. Og som resten af Juno har der også været tid til profil/temafilm. 

 

Ud over alle disse dejlig faglige ting, har vi også hygget os. Vi har været så heldige, at få Stephan med på holdet - og hans ven Markus startede efter sommerferien. De kommer fra UiU og de er rigtig søde. Victoria fra idrætsskolen startede også efter sommerferien - det er så skønt. 

 

Zineb havde fødselsdag i tirsdags - og der var vi også til 25 års jubilæum hos Jane fra Vækstpunktet. Så lidt festivitas er det også blevet til. 

 

Men nu er det fredag, regnbuerne stråler og vi ønsker alle en herlig weekend. 

 

Kærlig hilsen 

 

Juno