Sommerferien er laaaangt om længe slut og selvom der stadig er nogle få, der holder ferie, så er vi i fuld gang her på Juno. 

Denne uge har været teambuilding-uge, så vi har lavet en masse sjove ting, der skal styrke fællesskabet.

Mandag var der en masse information om det nye år, som lige er startet. Vi blev klogere på nye grupper og på, hvad vi skal arbejde med frem til jul.
Vi fik også flettet en teambuilding-øvelse ind og så var vi ellers igang igen.

Tirsdag tog varmen alvorligt og drog til Amager Strand. Her blev den årlige minigolfturnering afhold, og heldigvis var der også tid til en dukkert for de vand-glade.

Onsdag kom regnen, men det skulle ikke stoppe os, fra at fortsætte den gode stemning. Vi havde planlagt grilldag, så selvom vi ikke kunne sidde i haven, så blev grille tændt og vi fik ægte sommermad i det ægte danske sommervejr.

Regnen fortsatte torsdag, vi lavede fælles orinteringsløb. Det skulle have været udenfor, men plan B blev en tur indenfor i det store hus, vi er en del af.  Efter den fælles tur, fik vi pandekager og så en komediefilm. En ægte regnvejrsdag!

Næste uge starter hverdagen for alvor - og nu er der bare tilbage at sige: Fortsat god dag!