Så er vi nået til ugens ende - allerede. For denne uge er en kort en af slagsen. 1. maj og pædagogisk dag har kostet skoledage, men heldigvis har vi nået alt muligt alligevel.

Vi skal jo som bekendt snart afsted på studietur til Torø på Fyn - og derfor er forberedelserne til denne brag af en tur gået igang.

Den ene gruppe er ved at få styr på historien omkring Gullasch-baronen, Harald Plum, de skal lave en dokumentar/spøgelsesfanger-film, og derfor skal der være styr på detaljerne. De har også fundet på, hvad vi skal spise på deres vagt, når vi kommer til Fyn.

Den anden gruppe skal have fokus på at tage sindsygt flotte billeder på turen, derfor har de øvet sig i at tage billeder både i naturen og af skrottede ting på Refshaleøen.

Den tredje gruppe har også forberedt sig til turen, med vagtskema og madplan. De har også været på Idrætsskolen for at fortælle om Juno og svare på spørgsmål, hvis der er nogen der, der gerne vil være med på Juno næste år.
Ugens film er også blevet til i den gruppe. Det er en meget flot film om idrætsdagen hos vores gode venner i KIFU.

Rigtig god fornøjelse!

Kærlig hilsen Juno