Rød gruppe har været igang med en masse forskellige ting i den forgange uge. Der er blandt andet blevet produceret et par små julefilm som i forhåbentligt kan se i løbet af næste uge. Derudover er Cykelhjelmsfilmen blevet godkendt og den har vi simpelthen premiere på i dag. Der blev ligeledes indgået et samarbejde med Venskabslinjen omkring at producere nogle små film omkring deres projekt. Vi går spændende tider i møde.

De store grønne agurker har lagt sidste optagelseshånd på deres produktion på Forchhammersvej. Det har været noget af en oplevelse og de har klaret det super professionelt selvom det har været lidt grænseoverskridende. Forchhammersvej er et misbrugscenter som huser tidligere og nuværende narkomaner.

De gule citroner har hjulpet til i de andre grupper da der har været lidt sygdom. Derudover nåede de lige en smuttur til Dragør i regnvejr, hvor de naturligvis lige fik taget nogle smukke billeder som i kan se herunder. Der er også blevet arbejdet benhårdt på fuglebøger og andre spændende ting.

Onsdag var vi sammen om at hygge med brætspil og afslapning, da salen var optaget og derfor blev vores Aktiv onsdag afholdt således.

Torsdag tog vi på en julegaveshoppetur til Fields - Der blev købt en masse julegaver og nogle købte også til sig selv;-) Vi spiste sammen i Dalle Valle og der blev rigtig hygget igennem.

Der er i øvrigt også startet 2 søde praktikanter. Den ene heddder Klara og den anden er fra USA og hun hedder Lyron.

Rigtig god weekend

De bedste julehilsner fra Juno!!!